Brobygning mellem dagtilbud og skole i Slagelse Kommune

Side | 103 Lav en tegneserie i Book Creator med børnenes egne Villadstegninger. Bevægelse (vælg mindst en aktivitet fra listen) Orienteringsløb og memory med ord fra teksten: Brug ordene fra teksten til at lave en sjov bevægelsesaktivitet, som dem der er til de indledende kapitler. Quiz og Byt med ordene fra teksten: Giv alle eleverne en ordbrik hver, og lad dem gå rundt imellem hinanden. Find en makker og sig til hinanden, hvad der er på kortet: Jeg har en hundelort – Jeg har et stakit, og derefter bytter de brikker og går videre til den næste makker. Man kan gøre opgaven lidt sværere, ved at børnene skal beskrive, hvad der er på brikken uden at sige ordet, og så skal makkeren gætte, hvad det er fx På min brik er der noget, der lugter grimt, det er brunt, det kommer fra en hund – hvad er det? Legen kan udvides i det uendelig – man kan sige forlyden/ forbogstavet i ordet, antallet af vokaler/ røde bogstaver, antal klap i ordet osv. Kun fantasien sætter grænser  Kaste mælkekartoner (eller risposer) efter skraldespanden – se hvor godt man kan ramme, og hvor langt man kan kaste (se kapitel 4). Video om kaste med mælkekartoner Leg med balloner (jf. kapitel 5) I kapitel 5 hvor Villads er til fødselsdag hos Mads, leger de en leg med balloner. Man skal forsøge at tage ballonerne fra hinanden uden at røre dem med fingrene. Man kan også lave stafet, hvor man to og to skal fragte en ballon rundt uden at bruge hænderne. Man skal samarbejde og holde ballonen mellem hinandens pander, uden at den falder på jorden. Leg gemmeleg Til Mads fødselsdag i kapitel 5 leger børnene gemmeleg – leg også selv gemmeleg evt. på legepladsen. Man kan også lave det om til kroneskjul, som kan være lidt lettere at styre med skolebørn. Løbe orienteringsløb. I kapitel 8 er der skolernes motionsdag, og Villads skal løbe orienteringsløb, hvilket han ikke er så glad for. Drama (vælg mindst en aktivitet fra listen) Leg klæde sig ud leg: Lad børnene klæde sig ud og lege scenerne fra bogen – tag evt. billeder og brug til børnenes egen bog i Book Creator. Lav stangdukker og spil nogle af kapitlerne igennem Spil rollespil somVillads i teksten (jf. kapitel 7) evt. i samarbejde med SFO lave sværd og kapper, spidse næser og blive malet grøn som orker i hoved osv.

RkJQdWJsaXNoZXIy NzIyMw==